Theodora Lang

Theodora Wilhelmine Linderstrøm Lang (1855-1935), seminarieforstanderinde og grundlægger af Th. Langs skoler. Hun blev uddannet på Louise Westergaards privatlærerindekursus i København og virkede derefter i 7 år som huslærer. I 1881-82 var hun som elev omkring N. Zahles skole og efter endt eksamen overtog hun en pigeskole i Silkeborg.

Th. Langs Skoler Allerede i 1886 stod den første bygning klar tegnet af Anton Rosen. Theodora Lang lagde ud med en pigeskole, men udvidede hurtigt også at uddanne lærerinder startende med privatlærerinder, derefter forskolelærerinder og i 1896 lærerindeseminarieum og i 1907 dimissionsret til studentereksamen. Opbygningen af imperiet som kort er skitseret her blev til ved Theodora Langs stærke vilje og gode forbindelser i byen. Imperiet udvidedes hurtigt og de mange udgifter til bygninger kunne være vanskelige at løfte. Samarbejdet med kommunen skiftede med den politiske farve. I de første år anså kommunen Th. Langs skoler for at være et billigt alternativ til at udvide skolerne. Senere da der kom socialdemokrater for bordenden i byrådet opfattede man mere askolerne som privatskoler for det bedre borgerskabs børn.

Pædagogik Pædagogisk var frk. Lang optaget af forbindelsen mellem det faglige og det praktiske. I skolen skulle hånd og ånd følges, og i hendes skoler blev praktiske, kreative og musiske aktiviteter introduceret og dyrket. I skolestuen lagdes der vægt på det hjemlige. Eleven blev taget ved hånden, åndeligt og praktisk. Hverdagslivet levedes ud fra en klart kristen tankeverden. Og det drejede sig om ligeværdighed. De pædagogiske tanker overførte Lang til tidsskriftet Bog og Naal som hun var med til grundlægge og redigerede fra starten i 1894 til og med 1914. Titlen understreger hendes pædagogiske grundlag med det faglige og det praktiske. Tidsskriftet satte opmærksomhed og debatterede "kvindelig undervisning og opdragelse". Nålen i titlen var med for at understrege samspillet mellem det boglige og det praktiske og fro at henlede tanken på kvindeområde for selve tidsskriftet indeholder ikke meget om traditionelle kvinde sysler som hus- og håndgerning. Der i mod er der meget om pigeskoler i andre lande, politik og uddannelse generelt.

Organisator Frk. Lang involverede sig stærkt i mange politiske og organisatoriske sager. Ikke mindst kvindesagen stod hende nær. Hele skoleimperiet var i en eller anden udstræknng et udslag af hendes moderne opfattelse af kvindes stilling. Hun skulle ikke være en hjemmegående tjener, men udfolde sit eget potentiale og uddannelse var en del af det. Men også det nordiske samarbejde lå Th. Lang på sinde og man kan se i Bog og Naals spalter at hun debaterer sagen med interesserede i andre nordiske. Bog og Naal blev også i 1899 et nordisk tidsskrift med redaktører i både Danmark, Norge og Sverige. Men også organiseringen af Pigeskolerne og lærerinderne gik Lang ind i med stfitelsen af Den Danske Pigeskole i 1893 og Pigeskolernes Hjælpe- og Pensionskasse i 1906.