Valdemar Sørensen

Viggo Emil Valdemar Sørensen er født i Sejs i 1888. Han er søn af Lars Peter Sørensen og Johanne Sørensen. Forældrene, der er henholdsvis fra Dallerup og Them sogne, bosætter sig i 1874 på en lille (6 tønder land) ejendom ved Sejs Snævring (matr. 10 e Haarup Bye). Det er der, hvor Silkeborg Motorbådsklub holder til for enden af P. Malmkjærs Vej. Ud over at være husmand og træskomager ernærer faderen sig ved at fiske. Ved folketællingen 1901 er ikke kun faderen nævnt som fisker, men såmænd også den 12-årige Valdemar. Samme år i december dør hans far. Han efterlader en enke og 11 børn, hvoraf de fleste er piger. Moderen bliver kaldt Gal-Hanne, men det er ikke på grund af hendes temperament, som Strunge skriver og mange tror, men på grund af, at hun stod på Torvet i Silkeborg og "galede", når hun faldbød sine og nabokonernes varer, væsentligst grønsager og frugt, som hun og de dyrkede med flid. Varerne roede hun selv i sin båd til havnen, hvorfra de blev bragt op på torvet i den medbragte trillebør. Det lykkedes hende at forsørge børneflokken og bringe dem godt i vej.

Valdemar (han blev aldrig kaldt andet) blev gift med Karoline, og de bosatte sig på en lille ejendom, der lå lige, hvor man kommer ind i Sejs fra Silkeborg. Der ligger i dag en gulstensvilla på stedet. Her boede Valdemars søn Christen til for få år siden. Jeg tror adressen er Valdemar Sørensens Vej 1 eller Julsøvej 1. Valdemar var en personlighed. En stout mand med sine meningers mod. Siger min mand, men jeg tror, at det er hans eftermæle blandt dem, der har kendt ham og som stadig er i live. Valdemar var en alt-mulig mand. Han var husmand,brøndgraver, fisker, vognmand, brandmajor, skytte og kommunist. I trediverne rejste han til møder i DKP's centralkomité i København.

I 1968 havde han besøg af en skoleklasse, der var på lejrskole. De optog hans fortællinger på bånd. Jeg mener, at I har dem på en CD, som Erling Madsen, der oprindelig lavede vores hjemmeside, afleverede hos jer. De ligger under Beretninger på vores hjemmeside. Jeg vil lave en ekstrakt af dem, når vintermørket sænker sig, og naturligvis bruge dem i det, jeg får skrevet om Valdemar.

Som Rita nok beretter, overtog Leo Valdemars arbejde som fisker.