Vrads

Landsbyen Vrads ligger højt i en smuk og relativ øde egn i den sydlige ende af Silkeborg Kommune. Vrads Kirke fremstår - trods dens beskedne størrelse - markant og synligt midt i byen, omkranset af bebyggelse og vejforløb. Vrads har langt tilbage i tiden været et trafikknudepunkt, med blandt andet vejen Holstebro-Horsens. Hærvejen kan meget vel også have haft afstikkere til Vrads. Den beskedne landsby har givet navn til såvel Vrads Sogn som Vrads Herred. Øvrigheden var med til at sikre Vrads Kirke i 1592, og herved overlevede formodentligt bebyggelsen, sognet og herredet. I tidligere tider har der været tingsted ved Vrads. Før 1600-tallet har der været jernudvinding i sognet. Vradsegnen er præget af hede og sandjord. I århundrede var egnen hærget af sandflugt. Fra begyndelsen af 1800-tallet er den ene plantage efter den anden blevet anlagt på de sandede jorde. Vrads by har aldrig været nogen stor by, og historisk har der været flere enkeltgårde i sognet. Kommunalt blev Vrads sogn en del af Vrads-Bryrup-Vinding sognekommune. Vrads Skole blev oprettet efter skoleforordningen i 1814. Den første skole blev oprettet over for kirken - ved siden af den nuværende købmandsbutik. Vrads nye skole kom til i 1902 og blev bygget skråt over for den gamle skole, nærmere kirken. Vrads Skole fortsatte frem til 1962, hvor den blev lukket i forbindelse med åbningen af Centralskolen i Bryrup. Den nedlagte skole blev i 1964 taget i brug som Vrads Forsamlingshus. Først i anden halvdel af 1880'erne fik Vrads by en købmandsbutik, som den 25. marts 1889 overgik til at blive Vrads Brugsforening. Brugsforeningen eksisterede frem til 1980, hvorefter en købmand i et par år kørte forretningen videre. Sidst i 1980'erne åbnede en døgnbutik i et par år, men uden succes. En gruppe borgere åbnede i 1992 Vrads Købmandshandel, og den har nu eksisteret i små tyve år på frivillig basis.