Forskel mellem versioner af "WikiSilkeborg:Politik"
(Siden blev oprettet: Som hovedregel tillader WikiSilkeborg kun, at du illustrerer en artikel med billeder, som du er sikker på ikke er beskyttet af Ophavsretsloven, eller hvor ophavsrethaveren udtr...) |
|||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
I billedteksten til det enkelte billede anføres det, om det tilhører et af arkiverne i Silkeborg Kommune. I det tilfælde er det muligt at kontakte pågældende institution for at erhverve en kopi eller få tilladelse til at anvende pågældende foto i en anden sammenhæng. | I billedteksten til det enkelte billede anføres det, om det tilhører et af arkiverne i Silkeborg Kommune. I det tilfælde er det muligt at kontakte pågældende institution for at erhverve en kopi eller få tilladelse til at anvende pågældende foto i en anden sammenhæng. | ||
| − | |||
== Ophavsretsloven == | == Ophavsretsloven == | ||
Ophavsretsloven indeholder to paragraffer, som beskytter fotografier - man skelner mellem fotografiske værker (§1) og fotografisk billeder (§70). Vær opmærksom på at rettighedshaver til et fotografisk værk er OPHAVSMANDEN, mens rettighedshaver til et fotografisk billede er FREMSTILLEREN, d.v.s. fotografen. | Ophavsretsloven indeholder to paragraffer, som beskytter fotografier - man skelner mellem fotografiske værker (§1) og fotografisk billeder (§70). Vær opmærksom på at rettighedshaver til et fotografisk værk er OPHAVSMANDEN, mens rettighedshaver til et fotografisk billede er FREMSTILLEREN, d.v.s. fotografen. | ||
| − | |||
== Fotografiske værker == | == Fotografiske værker == | ||
| Linje 15: | Linje 13: | ||
For at et fotografi kan karakteriseres som et “værk”, skal det have en vis originalitet, det skal være resultatet af en selvstændig skabende indsats, så er det beskyttet i 70 år efter fotografens død. Det er en god tommelfingerregel, at alle billeder taget af en professionel fotograf under alle omstændigheder er et "værk". Har en fotograf været ansat på en avis vil rettigheden typisk være gået over til arbejdsgiveren ifølge aftale eller efter sædvane. Derfor skal selve udgiveren af avisen kontaktes, hvis man ønsker at benytte et beskyttet fotografi inden for beskyttelsestiden. | For at et fotografi kan karakteriseres som et “værk”, skal det have en vis originalitet, det skal være resultatet af en selvstændig skabende indsats, så er det beskyttet i 70 år efter fotografens død. Det er en god tommelfingerregel, at alle billeder taget af en professionel fotograf under alle omstændigheder er et "værk". Har en fotograf været ansat på en avis vil rettigheden typisk være gået over til arbejdsgiveren ifølge aftale eller efter sædvane. Derfor skal selve udgiveren af avisen kontaktes, hvis man ønsker at benytte et beskyttet fotografi inden for beskyttelsestiden. | ||
"Værker" kan også være fotos, som af en eller anden årsag har fået ikon- eller kultstatus og indgår i offentlighedens hukommelse om en bestemt person eller begivenhed. | "Værker" kan også være fotos, som af en eller anden årsag har fået ikon- eller kultstatus og indgår i offentlighedens hukommelse om en bestemt person eller begivenhed. | ||
| − | |||
| − | |||
== Fotografisk billeder == | == Fotografisk billeder == | ||
Fotografiske billeder er så de resterende, altså de “tilfældige”, uprægnante optagelser - som oftest private optagelser. Et amatørfotografi vil være beskyttet efter ophavsretslovens § 70. Det betyder, at det er beskyttet indtil 50 år efter det blev fremstillet. Denne tidsfrist kan dog ikke anvendes på ”fotografiske billeder” fremstillet før 1.1.1970 (§ 91) - dvs. at en fotograf ikke kan gøre sine rettigheder gældende over for ”fotografiske billeder” optaget før 1970. I så tilfælde er fotografiet ikke beskyttet og kan frit benyttes, men fotografens navn skal stadig nævnes. | Fotografiske billeder er så de resterende, altså de “tilfældige”, uprægnante optagelser - som oftest private optagelser. Et amatørfotografi vil være beskyttet efter ophavsretslovens § 70. Det betyder, at det er beskyttet indtil 50 år efter det blev fremstillet. Denne tidsfrist kan dog ikke anvendes på ”fotografiske billeder” fremstillet før 1.1.1970 (§ 91) - dvs. at en fotograf ikke kan gøre sine rettigheder gældende over for ”fotografiske billeder” optaget før 1970. I så tilfælde er fotografiet ikke beskyttet og kan frit benyttes, men fotografens navn skal stadig nævnes. | ||
Versionen fra 2. okt 2008, 14:58
Som hovedregel tillader WikiSilkeborg kun, at du illustrerer en artikel med billeder, som du er sikker på ikke er beskyttet af Ophavsretsloven, eller hvor ophavsrethaveren udtrykkeligt har givet tilladelse til visningen.
Udgangspunktet er altså, at WikiSilkeborg på enhver tænkelig måde respekterer ophavsretten til de anvendte illustrationer. Skulle WikiSilkeborg alligevel uberettiget vise et billede hvor ophavsretten ikke er afklaret eller repskteret, fjerner vi dette lige så snart, vi bliver gjort opmærksom herpå.
I billedteksten til det enkelte billede anføres det, om det tilhører et af arkiverne i Silkeborg Kommune. I det tilfælde er det muligt at kontakte pågældende institution for at erhverve en kopi eller få tilladelse til at anvende pågældende foto i en anden sammenhæng.
Ophavsretsloven
Ophavsretsloven indeholder to paragraffer, som beskytter fotografier - man skelner mellem fotografiske værker (§1) og fotografisk billeder (§70). Vær opmærksom på at rettighedshaver til et fotografisk værk er OPHAVSMANDEN, mens rettighedshaver til et fotografisk billede er FREMSTILLEREN, d.v.s. fotografen.
Fotografiske værker
For at et fotografi kan karakteriseres som et “værk”, skal det have en vis originalitet, det skal være resultatet af en selvstændig skabende indsats, så er det beskyttet i 70 år efter fotografens død. Det er en god tommelfingerregel, at alle billeder taget af en professionel fotograf under alle omstændigheder er et "værk". Har en fotograf været ansat på en avis vil rettigheden typisk være gået over til arbejdsgiveren ifølge aftale eller efter sædvane. Derfor skal selve udgiveren af avisen kontaktes, hvis man ønsker at benytte et beskyttet fotografi inden for beskyttelsestiden. "Værker" kan også være fotos, som af en eller anden årsag har fået ikon- eller kultstatus og indgår i offentlighedens hukommelse om en bestemt person eller begivenhed.
Fotografisk billeder
Fotografiske billeder er så de resterende, altså de “tilfældige”, uprægnante optagelser - som oftest private optagelser. Et amatørfotografi vil være beskyttet efter ophavsretslovens § 70. Det betyder, at det er beskyttet indtil 50 år efter det blev fremstillet. Denne tidsfrist kan dog ikke anvendes på ”fotografiske billeder” fremstillet før 1.1.1970 (§ 91) - dvs. at en fotograf ikke kan gøre sine rettigheder gældende over for ”fotografiske billeder” optaget før 1970. I så tilfælde er fotografiet ikke beskyttet og kan frit benyttes, men fotografens navn skal stadig nævnes.
