Mommarkvej

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Mommarkvej er opkaldt efter den lille sønderjyske landsby på det østlige Als Mommark i Sønderborg Kommune.

Efter nederlaget i krigen i 1864 blev Mommark en del af Tyskland og hed frem til 1920 Mummark. Efter 1. Verdenskrigs afslutning bestemtes det i Versailles-traktaten, at de sønderjyske landsdele skulle genforenes med Danmark 9. juli 1920. Forud herfor var der afholdt en folkeafstemning efter princippet om, at nationale mindretal havde ret til at afgøre, hvilken stat de ønskede tilhøre. Mommark lå i afstemningszone 1, hvor der var et dansk flertal på 74%.

Mommarkvej er en sidevej til Risumvej.

Gader med Sønderjyske navne

Efterhånden som byen Silkeborg voksede, blev gader og veje samlet i navnegrupper for overskuelighedens skyld. Også ved udstykninger i nyere tid har man såvidt muligt videreført dette princip. Mommarkvej indgår i gruppen af gader med Sønderjyske navne, der ligger i Kærsgård-Hvinningdal. I området ved Kærsgårdsvej ligger desuden en række gader med Sydslesvigske navne.


Beliggenhed: Mommarkvej er beliggende i Silkeborg, Silkeborg Markjorder.