Ryesgade

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Ryesgade opfattes ofte som værende opkaldt efter byen "Ry" eller "Gammel Rye", men stavemåden og placeringen som forbindelsesvej til Læssøegade kunne antyde, at dette ikke er tilfældet.

Ryesgade er snarere opkaldt efter generalmajor Olaf Rye (1791-1849) ligesom mange andre danske gader og veje. Olaf Rye deltog i Treårskrigen (1848-1850) med stor dygtighed og tapperhed. Han kom dog ikke selv til at opleve danskernes sejr, da han selv faldt under de hårde kampe ved Fredericia.

Ryesgade ligger i Sydbyen og forbinder Læssøegade og Frederiksberggade.


Beliggenhed: Ryesgade ligger i Silkeborg, Silkeborg Markjorder.