Søgeresultater

...Hoff]], som i 1767 opførte hovedgårdsbygningen efter sin overtagelse af Silkeborg og store dele af egnen. Gaden fik dog meget hurtigt herefter det mere retvi ...skole]] (frem til 1859), [[Silkeborg Kirke|kirkesal]] (frem til 1877) og [[Silkeborg Posthus|posthuset]] (frem til 1906).

...egnet af [[H. C. Zeltner]] (1826-89), der var uddannet arkitekt og kom til Silkeborg i midten af 1850'erne. Her nedsatte han sig dog ikke som arkitekt, men som ...rk| retskreds]]. Rådhuset fungerede derfor også som ting- og [[Silkeborg Arrest|arresthus]].

...indstille al skolegang indtil … der gives nærmere meddelelse”, som [[Silkeborg Venstreblad]] meddelte det i den sidste censurerede udgave af avisen. ...nnem gaderne. Fem års indestængt glæde brød frem og fik luft,” som [[Silkeborg Avis]] bemærkede det dagen efter i sin reportage fra aftenens begivenheder

'''Kaj Andersen''', stud. theol., Vibergsgade 23, Silkeborg d. 4. nov. 1944 i Silkeborg

Silkeborgs væsentligste kilde til nyheder 'udefra' var [[Silkeborg Avis]], som på det tidspunkt udkom 3 gange om ugen og som for sin del hent [[Billede:Soerensenung.PNG|thumb|270px|H. S. Sørensen, redaktør og ejer af Silkeborg Avis]]

At Silkeborg er en planlagt by, fornemmer man klart i det mønster af vinkelrette gader, ...1856 et selvstændigt kirkesogn. Rådhuset skulle bruges til retslokale og arrest, men også til kommunalbestyrelsesmøder. I spidsen for hele administration

...indledning til sin dækning af “fredens dag”. “Var der begejstring i Silkeborg i aftes, da fredsbudskabet indløb til byen, så kender den lykkefølelse, Lidt før kl. 8 mødte Silkeborg Borgerværns mandskab [erstatningen for politiet i den politiløse tid] op

...kun betyde, at det magtfulde regeringskontor har forelagt ham en sag vedr. Silkeborg, som må have haft hans interesse. ...n i en “allerhøjeste resolution” bifalder, “at der ved Hovedgården Silkeborg må oprettes en handelsplads”. Så dagen betragtes som Silkeborgs officie